Velindrettet husmandssted i Harløse

Harløsevej 250, 3400 Hillerød

Beskrivelse

Dette charmerende husmandssted i Harløse er blevet respektfuldt renoveret fra 2000-2008, og det fremstår derfor både tidssvarende og med husets oprindelige sjæl i behold. Huset omgives en gammel, ugeneret have, hvor intet forstyrrer den landlige ro.

Harløse ligger syv kilometer vest for centrum af Hillerød. Det er en lille, fredelig landsby, der de senere år har oplevet en større tilflytning af aktive småbørnsfamilier. Skolebussen stopper 50 meter fra huset, og der findes flere gode skoler og daginstitutioner i Skævinge og Hillerød.

Ejendommen er opført i 1872 og præsenterer sig pænt med hvidpudset facade, rødligt tegltag og rødmalede sprossevinduer. Den er i to etager, som tæller i alt 124 m2.

Stueetagen er indrettet med to stuer, et badeværelse, to værelser samt et køkken med viktualierum. Køkkenet er et autentisk landkøkken med opmurede elementer, massive egetræslåger og et rustikt emfang. Køkkenet ligger i et åben rumforløb med spisestuen, hvor en brændeovn bidrager med en hyggelig atmosfære.
Dagligstuen byder på loft til kip, plankegulv og et dejligt, naturligt lysindfald fra hele tre sider. Det er et indbydende rum, og både plankegulvet og loftet til kip går igen på første sal, hvor der er indrettet to værelser og en møblerbar repos.

Fra spisestuen og dagligstuen er der adgang til en afskærmet, vestvendt gårdhave, hvor der er en skøn sol om eftermiddagen og aftenen. Den øvrige have er anlagt med græs, stendiger og velvoksne træer, mens en høj, tæt bøgehæk skærmer ejendommen mod vejen.

Du kan få fat i os her
Villa Til salg
  • Sagsnummer : 6132JS
  • Udbetaling : 90.000 kr.
  • Ejerudgift : 2.382 kr.
  • Brutto ex. ejerudgift : 8.016 kr.
  • Netto ex. ejerudgift : 6.777 kr.
  • Boligareal : 124 m2
  • Grundareal : 853 m2
  • Etagertotal : 2
  • Antal rum : 6
  • Byggeår : 1872
  • Energimærke : G
Pris: 1.795.000 kr.
Dokumenter

BirgitteMette

Få din gratis salgsvurdering nu

Udfyld herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt

Navn*

Telefonnummer*

E-mail

captcha  Indtast koden i nedenstående felt (skal udfyldes)