Landejendom direkte til skov

Tinkerupvej 23, 3080 Tikøb

Beskrivelse

18,5 ha liggende direkte til Krogenberg Hegn
Økologisk drevet siden start 90’erne
Tre boliger – to store gode boliger samt en noget mindre. I alt ca. 420 m2 bolig
Kendt gårdbutik der kan drives videre – Kurts Økokød

Ll. Krogelund er en landejendom opført i 1899, som ligger for enden af en lukket vej, direkte skoven “Krogenberg Hegn”.
Ejendommens 18,5 ha økologisk drevet jord, ligger rundt om ejendommen, langs med skovgærdet. Jorden er drevet med græsmarker og korn, samt et mindre område med sø, skov og mose. Her er virkelig gode jagtmuligheder.
Ejendommen har to separate boliger, samt en mindre ‘aftægtsbolig’. Derudover et stort lokale der benyttes til gårdbutik, meget stor løsdriftsstald som af nuværende ejer er benyttet til køer samt en længe der fremstår delvist oprindeligt og benyttes til oplag af foder. Og endelig er her en mindre løsdrift til heste.
Hovedhuset, som er i 2 plan, indeholder i stueplan: Entré/grovkøkken med udgang til overdækket terrasse, pænt ældre brusebadeværelse, stort moderne spisekøkken fra 2015 med støbte bordplader og smuk svensk kakkelovn, opholdsstue med brændeovn og udgang til have/overdækket terrasse. Klinker med gulvvarme i entre, køkken og bad, og pæne plankegulve i stuen.
På 1. sal er der fire store værelser samt lyst dejligt brusebadeværelse. Alle værelser har dejlig udsigt og godt lysindfald.
I den ene ende af hovedhuset er indrettet en mindre lejlighed med entré, lille ældre køkken, værelse, ældre badeværelse og skøn lys opholdsstue med udgang til terrasse. Gulvvarme i entré, køkken og bad.
Bolig 2 er nyindrettet for få år siden (2014) og også denne bolig er i 2 plan. Boligen indeholder i stueplan: Entré, stor spisestue i åben forbindelse med dejligt lyst køkken med masser af skabe. Fra spisestue er der udgang til overdækket terrasse og meget stor træterrasse. Endvidere lyst brusebadeværelse. Fra boligen er der direkte adgang til gårdbutikken, der let kan inddrages i denne bolig, eller bruges til en anden type erhverv. På 1. sal er der opholdsstue, lækkert brusebadeværelse, soveværelse med walk-in closet, og stor repos indrettet til kontor. Gulvvarme i badeværelser og gang.
Den store højloftede løsdriftsstald kan evt. benyttes til ridehal, eller den kan benyttes til andre pladskrævende aktiviteter (opbevaring af både, autocampere etc).
Meget fin gårdsplads med originale toppede brosten og stokroser, samt en lille solterrasse terrasse.
Dejlig stor og børnevenlig landbohave med masser af hyggekroge og terrasser udenfor begge boliger.
Ejendommen blev omlagt til økologi for 25 år siden og nuværende ejer har drevet en anerkendt gårdbutik (Kurts ØkoKød). Der er gode muligheder for at drive gårdbutikken videre og udvide med salg af andre varer.
Idet gården har været drevet økologisk i så mange år, er her en meget stor biodiversitet af planter og dyre-/fugleliv.

Nærheden til skoven og ejendommens egen sø og skov gør også, at skovens dyr og fugle i stort omfang besøger gården.
Et areal på 15 ha dyrket jord er støtteberettiget areal. De resterende 3,5 ha er have, sø, mose og træer.

Ejendommen ligger i Tinkerup, kun et par kilometer fra Tikøb og få kilometer fra Espergærde og Kvistgård. I Tikøb er her skole til 6. klasse, derefter Tibberup skolen i Espergærde, eller børnene kan gå på Rudolf Steiner Skolen i Kvistgård, der har 12 klassetrin. Der er vuggestue og børnehave i Tikøb.

Du kan få fat i os her
Landejendom Til salg
  • Sagsnummer : 4191
  • Udbetaling : 540.000 kr.
  • Ejerudgift : 3.620 kr.
  • Brutto ex. ejerudgift : 47.361 kr.
  • Netto ex. ejerudgift : 40.610 kr.
  • Boligareal : 262 m2
  • Grundareal : 184468 m2
  • Etagertotal : 2
  • Antal rum : 10
  • Byggeår : 1899
  • Energimærke : G
Pris: 10.800.000 kr.
Åbent hus
  • 1. 30-06-2019 (kl. 14:00-15:00 )
Dokumenter

BirgitteMette

Få din gratis salgsvurdering nu

Udfyld herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt

Navn*

Telefonnummer*

E-mail

captcha  Indtast koden i nedenstående felt (skal udfyldes)