110 kvm lejlighed med havudsigt

Parallelvej 20A, 3070 Snekkersten

Beskrivelse

Unik nyistandsat liebhaver lejlighed med den smukkeste havudsigt. 100 meter fra dejlig sandstrand og badebro.
Flot muret og meget gedigen ejendom, der fremstår velholdt, med pæn opgang og god trappe. Ejendommen er højtliggende og med den bedste uhindrede udsigt over Øresund til Hven og Sveriges kyst. Mod syd, fra altanen, er der en skøn udsigt til Egebæksvang Skov. Udsigten fra lejligheden bliver man aldrig træt af. Den er som et evigt skiftende maleri.

Lejligheden ligger på 2. sal og er meget lys og velindrettet. Istandsat indenfor det seneste år, så den er indflytningsklar til ny ejer. Alt er gennemtænkt og velindrettet. En helt igennem skøn lejlighed med suveræn havudsigt.

Området omkring ejendommen er det gamle Snekkersten. Et meget attraktivt og fredeligt villakvarter. Her er få minutters gang til indkøb (købmand), Snekkersten station, Egebæksvang skov, den dejlige børnevenlige strand med badebroer og Snekkersten havn hvor der er et bådelaug med sauna – skønt hvis du er vinterbader.

Til lejligheden hører et 12 kvm stort kælderrum med strøm. Oplagt at benytte til opbevaring og værksted.
Ejerforeningen har fælles vaskerum og tørrerum i kælderen, fælles gårdhavemiljø og cykelskur.

Lejligheden er indrettet med entré med flere gode skabe, dejligt toiletrum med terrazzogulv, adgang til bagtrappe til gården og kælderen. Nyistandsat flot hvidt køkken med meget skabsplads. Den skønne lyse vinkelstue har karnap med store vinduer hvor udsigten kan nydes. Udgang til dejlig syd-vestvendt altan.
Pæn trappe til øvre etage, der er indrettet med stort og meget lyst soveværelse med Velux-altan, der kan åbnes så solen og havudsigten kan nydes. Gæsterum/værelse og badeværelse med klinker/terrazzo og bruser.

Vi vil glæde os til at vise dig denne helt usædvanligt skønne lejlighed.

Du kan få fat i os her
Ejerlejlighed Til salg
  • Sagsnummer : 3191
  • Udbetaling : 170.000 kr.
  • Ejerudgift : 3.931 kr.
  • Brutto ex. ejerudgift : 14.434 kr.
  • Netto ex. ejerudgift : 12.431 kr.
  • Boligareal : 98 m2
  • Grundareal : 1099 m2
  • Etagertotal : 4
  • Antal rum : 3
  • Byggeår : 1934
  • Kælderareal : 12 m2
  • Energimærke : D
Pris: 3.395.000 kr.
Dokumenter
  • (1.5MB)

BirgitteMette

Få din gratis salgsvurdering nu

Udfyld herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt

Navn*

Telefonnummer*

E-mail

captcha  Indtast koden i nedenstående felt (skal udfyldes)