'Villa Munkerup'

Munkerup Strandvej 37, 3120 Dronningmølle

Beskrivelse

350 kvm supervilla – Wellness med pool og sauna – 300 m til skøn strand

Indflytningsklar strandvejsvilla i særklasse. 350 m2 nyistandsat villa i skønne Munkerup, kun 300 meter fra Nordsjællands mest private strand. Denne store flotte villa er indrettet som enhver børnefamilies drøm – og her er det både børn og forældre der får indfriet deres ønsker. Bl.a. er hele underetagen indrettet til wellness, sport, spil, leg og hygge.
Lige fra du ankommer, kan du se husets mange kvaliteter. Den brede indkørsel til ejendommen, hvor der er p-plads til 6 biler, har rulleport, så grunden kan lukkes helt af. Foran hovedindgangen er der indbygget ‘walk in’ carport og meget stort højloftet udhus.
Haven er luftig og let at holde, med masser af plads til leg og boldspil. Her er store flotte terrasser: 70 kvm ny træterrasse med udendørs pejs – perfekt til de skønne sommerdage og -aftener og 50 kvm sænket stenterrasse med udgang fra wellness-området i underetagen. Udendørs bruser, der er skøn når man har været en smuttur på stranden.
Villaen er stort set vedligeholdelsesfri i de næste mange år. Alt udendørs træværk er malet indenfor det seneste år, og taget er nyrenoveret.

De 175 kvm bolig i stueplan er indrettet i to afdelinger, så der i den ene ende af huset er tre gode værelser med lækkert badeværelse og i den anden ende af huset er forældresoveværelset med eget lækkert badeværelse. I midten er husets samlingspunkt – det store lækre køkken med stor buffet og opholdsstue med muret pejs i eet. Der er en rød tråd igennem hele indretningen, så begge badeværelser i stueplan er indrettet i samme stil og gulvene i tyrkisk travertin med gulvvarme er gennemgående i hele etagen.

Underetagen er ligeledes på 175 kvm og her er indrettet en stor wellness-afdeling med indendørs opvarmet pool, motionsrum, nyopført sauna med glasfront, separat toilet og brusebadeværelse. 30 m2 lounge-room til sport, spil, leg, biograf, stort vaske- og tørrerum og særskilt fyr/maskinrum med opbevaringsplads.

Villaen har energimærke D, og har et overraskende lavt energiforbrug, selv om poolen er konstant opvarmet.

Det vil være en fornøjelse at vise dig dette hus, så ring for en fremvisning.

Lidt facts om huset:
Gulvvarme i hele stueplan med NeoTerm elektronisk gulvarmestyring. Wavin elektronisk gulvvarmestyring i lounge-room.
GLENTCO Integreret luftkonditioneringsanlæg i hele huset, og særskilt elektronisk udluftning fra køkken og alle vådrum.
Indbyggede lavenergispots i hele huset.
Nyere oliefyr af mærket Veissmann og nyetableret overjordisk olietank fra 2018. Energimærke D – overraskende lavt energiforbrug.
Elinstallationer er fra 2017/2018.
60 m3 indendørs swimmingpool (8 x 5 x 1,5) med alt tilbehør og nybygget lækker sauna med glasfront.
Udvendigt træværk er malet i 2018 og taget er renoveret i 2018.
3 badeværelser og udendørs bruser.
4 værelser med indbyggede skabe i alle værelser og entré.
Stort IKEA-køkken med kæmpe buffet og loft-integreret emhætte.
Værksted/udhus og separat redskabsskur.
300 meter til den skønneste badestrand – gå ud af lågen, kryds strandvejen og følg grusvejen ned til stranden. Evt. mulighed for bådplads.

Du kan få fat i os her
Villa Til salg
  • Sagsnummer : 6197
  • Udbetaling : 225.000 kr.
  • Ejerudgift : 3.821 kr.
  • Brutto ex. ejerudgift : 19.305 kr.
  • Netto ex. ejerudgift : 16.596 kr.
  • Boligareal : 175 m2
  • Grundareal : 1781 m2
  • Etagertotal : 2
  • Antal rum : 6
  • Byggeår : 1975
  • Kælderareal : 175 m2
  • Energimærke : D
Pris: 4.500.000 kr.
Dokumenter

BirgitteMette

Få din gratis salgsvurdering nu

Udfyld herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt

Navn*

Telefonnummer*

E-mail

captcha  Indtast koden i nedenstående felt (skal udfyldes)