Stråtækt bondehusidyl

Hågendrupvej 53, 3250 Gilleleje

Beskrivelse

”Vibeholm” – æstetisk stråtækt hovedhus opført i 1877 på en stor dejlig grund på 2.634 m2 med den skønneste udsigt over marker. Fra denne ejendom blev hele det store område bagved udstykket.
Her får du alt hvad du drømmer om, når du tænker på livet på landet, lige fra du træder ind på den lille gårdsplads med toppede brosten. Huset indeholder: Entré med adgang til brusebadeværelse, fyrrum og meget stort spisekøkken med udgang til vestvendt rund brostensterrasse. I forlængelse af køkkenet er der et meget stort grovkøkken med to vaske og masser bordplads. Udgang til haven og det store flotte drivhus.
Fra køkkenet går du ind i den hyggelige højloftede opholdsstue med pejs (med indsats) og en lille glasforlængelse af stuen. Herfra åbent til to store stuer en suite. Fra den ene stue er der udgang til den dejligste sydvendte glasudestue (ikke på BBR), med udsigt til marker. Husets anden entré har adgang til stort karbadeværelse og værelse (tidligere køkken), og trappe til 1. sal med stort østvendt værelse, værelse/repos med dør til meget stort soveværelse med udgang til vestvendt altan.
Begge badeværelser er af nyere dato. Køkkenet er helt særligt og individuelt indrettet med skabe og skuffer fra DTU, blandet med flotte moderne klinker og loft til kip.
I længerne er der værksted, opbevaringsrum, fyrrum (både pillefyr og luft til vand varmepumpe), garage og masser plads til pladskrævende aktiviteter. Lille hønsehus og hønsegård. Stort flot drivhus med vin og ferskentræ.
Stråtaget har mange år endnu – nordsiden af stuehuset og garagen er tækket i 2012. Pæne store sprossede termovinduer.
Haven er en oplevelse i sig selv. For dig der elsker frugt og bær, og tænker i permakultur er her overvældende muligheder. Her er store kirsebærtræer, æbletræer, blommetræ, nøddebuske, kvæder, ribs, solbær, stikkelsbær, hindbær, humle – en lille dam og masser af plads til leg.
Her er virkelig god plads i huset, længerne og på grunden. Og såfremt du har brug for yderligere grundareal kan du evt. købe den tilstødende fritidshusgrund på 1.368 m2.
Det vil være en fornøjelse af vise dig dette hus, så ring for en fremvisning.

Du kan få fat i os her
Villa Til salg
  • Sagsnummer : 61817
  • Udbetaling : 145.000 kr.
  • Ejerudgift : 4.051 kr.
  • Brutto ex. ejerudgift : 12.885 kr.
  • Netto ex. ejerudgift : 10.950 kr.
  • Boligareal : 227 m2
  • Grundareal : 2634 m2
  • Etagertotal : 1
  • Antal rum : 6
  • Byggeår : 1877
  • Kælderareal : 10 m2
  • Energimærke : D
Pris: 2.895.000 kr.
Dokumenter

BirgitteMette

Få din gratis salgsvurdering nu

Udfyld herunder, så kontakter vi dig hurtigst muligt

Navn*

Telefonnummer*

E-mail

captcha  Indtast koden i nedenstående felt (skal udfyldes)